Den værdiskabende bestyrelse
En kompetent og afbalanceret bestyrelse er afgørende for, at de rigtige beslutninger træffes, og virksomheden kan sætte kurs mod succes. Men hvilke krav kan man stille til en bestyrelse? Og hvordan bør den sammensættes så den fungerer optimalt?
Foredraget tager hånd om, hvad der skal til for, at bestyrelsen bliver værdiskabende. Fokus er lagt på strategi og samarbejdsforhold fremfor de konkrete juridiske regler. Vi ser på samarbejdet mellem bestyrelsen og direktøren/direktionen, og hvordan bestyrelsen bør forvalte sin rolle internt i virksomheden og i forhold til eksterne omgivelser og interessenter.
Gennem en række konkrete eksempler og problemstillinger opnår du værdifuld indsigt og inspiration til det videre arbejde i din virksomhed.



