Dokumenteret udbytte med oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Klar differentiering fra konkurrenterne: I nutidens jungle af produkter, services og reklamer kan det være svært at skille sig ud fra mængden. Det duer ikke længere kun at have gode produkter og fornemme priser. I dag er det merværdien, som gør forskellen, og derfor skal der noget ekstra til. Med brug af oplevelser har du mulighed for at blive enestående indenfor dit felt og gøre en synlig forskel mellem dig og dine konkurrenter.

Højere kundeloyalitet og kundetilfredshed: Når du som virksomhed tilføjer merværdi til dit produkt eller service skaber du tilfredse kunder - og tilfredshed skaber loyalitet. Desuden bliver det sværere for kunderne efterfølgende at gå tilbage til ”almindelige” produkter, når de har prøvet forskellen.

Stærkere brand og image: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan være med til at hjælpe din virksomhed med at definere sig, finde klare særpræg og værdier, skabe et klart og stærkt image, finde nye fokuspunkter og skabe en ny og/eller stærkere brand.

Højere betalingsvillighed: Når kunderne ikke kun betaler for produktet men også for historien og oplevelsen omkring produktet, vil din virksomhed være i stand til at få højrere priser.

Mulighed for øget omtale og opmærksomhed: Anderledes produkter, services, events og virksomhedsdrift tiltrækker opmærksomhed fra kunder såvel som presse og medier.

Helt ny casesamling med 20 små og mellemstore virksomheders arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling er på trapperne. Resultaterne af undersøgelsen, udarbejdet af Epinion på vegne af bl.a. Region Midtjylland og Silkeborg Kommune, offentliggøres i januar 2011. 

Du kan læse mere om resultaterne her på sitet medio januar.